Vejen Kommunes tilbud – Forældrepiloterne
Tilbud om forældrekurset FORÆLDREPILOTERNE
Kære forælder
Har du et barn i 0.-3. klasse, der bøvler med uro, uopmærksomhed og impulsivitet?
Dette kan f.eks. komme til udtryk ved (ikke alderssvarende) koncentrationsbesvær, mange distraktioner og afbrydelser, højt aktivitetsniveau og konflikter.
I Tidlig Indsats for Mental Trivsel (TIM) tilbyder vi løbende forældrekurset Forældrepiloterne, der har til hensigt at give forældre redskaber ift. ovenstående problematikker.
I Forældrepiloterne deltager I som forældre i workshops, hvor I får vejledning og redskaber til at håndtere jeres barns udfordringer og skabe gode rammer for en positiv udvikling.
Barnet skal skønnes normaltbegavet samt ikke være diagnosticeret med ADHD eller autisme.
Et forløb strækker sig over en periode på 10 uger og består af fire workshops à 2 ½ time. Desuden tilbydes en boostersession ca. 6-8 uger efter 4. workshop.
Efter hver workshop arbejder I derhjemme med de strategier og værktøjer, der er blevet fremlagt og arbejdet med i workshoppen.
Grupperne afholdes to til fire gange årligt.
Næste opstart: Februar 2026
Læs mere og ansøg her:



