Antimobbestrategi

Vi ønsker fællesskabet – derfor stiller vi krav til hinanden

Definitionen af mobning:

Det er mobning, når en elev gentagne gange bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere elever.

Det er mobning når parterne i en konflikt ikke er jævnbyrdige, men den ene part til stadighed er underlegen og bliver krænket.

Eksempler på mobning:

• groft drilleri.
• fysisk vold (gentagne spark, skub o.lign.).
• holde nogen udenfor.
• negativt og nedværdigende sprogbrug.
• spytte på andre.
• negativ kontakt gennem sms, facebook m.m.
• trusler – også på sms, facebook…
• nedladende, provokerende og ignorerende kropssprog og adfærd.

Forebyggende:

Som start på skoleåret er alle elever afsted på en fælles lejrskole, hvor fællesskabet styrkes og alle mærker at der er mange, man kan få hjælp hos – både voksne og børn på friskolen.

Lejrskolen ligger ved skolestart, så alle nye elever bliver rystet ind i gruppen, og man med det samme mærker at lærere og pædagoger gerne vil hjælpe én godt i gang.

På friskolen har vi mange forløb og strukturer, hvor forskellighed i en gruppe er en styrkeside. Vi fokuserer ikke kun på de boglige værdier, men også på håndens arbejde, værdisætter det at være en god kammerat og arbejder med praktiske projekter i en gruppe.

Eksempler på forløb og strukturer er: fælles lejrskole, emneuger på tværs af alder og fag, værkstedfag, skolevenner, familiegrupper, biocamp,
valgaften, læsevenner, legepatrulje.

Vi har mange arrangementer og arbejdslørdage, hvor forældrene inviteres med på skolen og på den måde lærer hinanden at kende. Den gensidige respekt for hinanden dannes her og er grobund et godt forældre samarbejde omkring trivsel i klasserne. Alle klasser har et forældreråd, der står for 2-3 arrangementer hen over året, hvor børn og forældre i klassen kommer til at kende hinanden.

Akut indgriben:

Hvis der opstår Mobning på skolen handles der altid individuelt efter situationen, men følgende retningslinier er givet:

Enhver der oplever, at en elev udsættes for mobning har pligt til at kontakte klasselæreren. Det er som udgangspunkt altid klasselæreren, der er kontaktperson for det videre forløb.

Man er som forældre forpligtet til at kontakte klasselæreren, hvis man oplever et barn på skolen bliver mobbet eller mobber, eller man har en bekymring om mobning.

Det gælder både for éns eget barn og for andre elever på skolen.

Dette pointeres på første klasseforældremøde.

Forældre til mobbe-offer og mobber / mobbere er desuden forpligtet til at deltage aktivt i det videre forløb.

Handleplan:

Klasselæreren drøfter situationen med de øvrige (team-) lærere og ledelse. Der udarbejdes en handleplan for den specifikke situation – herunder den periode, der afsættes til forbedring af situationen for ofret og mobberen samt evaluering.

Møder:

Individuel samtale med det barn, der bliver mobbet.
Individuel samtale med det barn / de børn der mobber.
Møde med medløberne (kort).
Møde med klassen sociale øvelser, alvorlig snak og ønsker til den gode klasse. Arbejde med individuelle mål for at skabe god trivsel i klassen.
Individuelle møder med forældre til det barn der bliver mobbet og forældre til det eller de børn der mobber og forældre til de børn, der er medløbere.
Når man holder møder, skal der laves et referat og i øvrigt skal det noteres hvilke tiltag / kontakter der har været. Referatet placeres i elev-log.
Til de svære møder, skal vi altid være to, så den ene kan tage referat.

Konsekvensrækkefølge:

Konsekvenser udover møder og klassesamtaler og øvelser.
Eleven kan sendes hjem på tænkepause i en periode som aftales med skolelederen.
Hvis episoden kræver en advarsel skal forældre og elev til møde med skoleleder og klasselærer.
Der gives normalt 2 advarsler og fortsættes adfærden opsiges elevens plads omgående.

Administration:

Alle elever med behov får en mappe på drevet ( ”Skole” – ”Elev-log”), hvor vi noterer alle tiltag og kontakter. Episoder samles der.

Digital Mobning:

Definition
‘En alvorlig form for mobning, som foregår via digitale medier på internettet eller via mobiltelefoner. Billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller udsendt, uden at der tages hensyn til, at det krænker tredjepart eller berører privatlivets fred.’

På Rødding Friskole tolererer vi ikke mobning på de sociale medier, såsom Facebook, Tik Tok, Instagram, Snapchat mv. Lige som vi ikke tolererer chikane med anonyme henvendelser via nettet. I det omfang friskolen bliver bekendt med negativ adfærd på nettet, vil skolen tage hånd om det, ligesom det forventes, at forældrene tager hånd om det.

På Rødding Friskole samarbejder vi med forældre for at forebygge digital mobning. På de første forældremøder er børnenes digitale liv i centrum og forældrene bliver vi samtale cafeer og oplæg gjort opmærksom på hvilken rolle de digitale medier har på fællesskabet.

Skolen er særlig opmærksom på den rolle som de sociale medier og tidlig adgang til mobiltelefoner har på fællesskabet i klassen.

Skolen er mobilfri, mobiltelefoner låses inde hele skoledagen. 

Hvis vi på Rødding Friskole bliver bevidste om særligt grove situationer, vil der ske henvendelse til politi og andre relevante myndigheder.

Gode råd til forældre
Selvom dit barn måske ved mere om de nye medier, er det dig som forælder, der har erfaring og overblik over, hvordan man omgås andre.

 Orientér dig, vis interesse, vær nysgerrig og lær sammen med dit barn.​ 

1. Vis interesse og involvér dig i dit barns digitale liv på sms og internettet
   Stil spørgsmål til, hvor dit barn færdes på nettet. Tal eksempelvis om, hvor hurtigt eller langsomt man skal svare på en sms, hvem man skriver sammen med, og hvad der er OK at chatte om
2. Tal åbent om mobilens og internettets positive og negative sider
   Internettet giver adgang til en verden af viden og masser af sjov og leg. Men man kan som barn også støde på billeder, film eller beskeder, der er svære at forholde sig til. Lav en aftale om, at dit barn altid kan komme til dig, hvis han eller hun oplever noget ubehageligt
3. Det er let at misforstå hinanden, når man sender beskeder
   Tal derfor med dit barn om, at man kun skal skrive ting, man også ville sige ansigt til ansigt. Og at det kan være en god idé at bruge smileys og emojis for at vise, at en besked er venlig ment.
4. Nettet efterlader spor
   Gør barnet opmærksom på, at digitale spor, i form af eksempelvis billeder eller tekst, kan blive liggende på nettet i mange år efterfølgende – også selv om man ikke bryder sig om det.
5. Vær opmærksom på at dele billeder
   Lav aftaler om, at barnet aldrig må sende billeder af sig selv til fremmede personer. Og at man altid skal spørge, før man lægger billeder på nettet af andre. Gør det også klart, at barnet ikke må mødes med personer, han eller hun har mødt på nettet, uden at fortælle dig om det først.