Forældrebank

Bank bank… Friskolen har brug for dig, så hvad kan du byde ind med?

Kære forældre på Rødding Friskole!

Forældrebanken er et initiativ, som er startet i bestyrelsen.

Vi er alle sammen en sammensat gruppe mennesker, som har forskellige ressourcer og kompetencer.

Vi oplever, at mange forældre ønsker at bidrage med deres kompetencer til vores skole, for at skabe en endnu bedre skole for vores børn, men det er ikke altid let at vide, hvad der er brug for og hvornår.

Forældrebanken er et sted, hvor alle forældre er velkomne til at sætte deres ressourcer og kompetencer i banken, hvorefter skolen har mulighed for at trække på kontoen efter behov.

Forældrebanken skal være et fleksibelt, arbejdende redskab, som løbende opdateres og vi vil i bestyrelsen arbejde videre med, hvorledes det bedst lader sig gøre og løbende informere ud til Jer forældre via referater fra bestyrelsesmøder eller på fredagshilsen.

Man vil som forældre stå registreret i forældrebanken, så længe man har barn/ børn på stedet.

Informationerne i forældrebanken vil være synlige for lærerne og bestyrelsen.

Vi tror på, at dette kan bidrage til at vi “opdager” hinandens styrker nemmere. Det kan styrke samarbejdet og dialogen forældre og skole imellem, og vi håber at kunne gøre brug af en bred vifte af forskelligartede styrker, ressourcer, kompetencer, idéer, tricks, tilbud….ja……alt er velkomment!

Det kan alt sammen komme vores dejlige børn tilgode.

Og i sidste ende styrke det vi arbejder mest for at styrke; fællesskabet!

Vi håber på god opbakning og glæder os meget til at se, hvad “I render rundt og gemmer på.”

Med venlig hilsen Rødding Friskoles Bestyrelse.

Mand der kører med et barn i trillebør

Tilmelding til forældrebank

Forældrebank