Pynt på vinduerne

Forældrefællesskabet – Et tilbud til borgere i Vejen Kommune


Forældrefællesskabet er for dig, der er psykisk sårbar og er forælder. Har du
lyst til og mod på at dele dine tanker og erfaringer med andre i samme situation?


Vi tilbyder et fællesskab og et frirum, hvor vi i trygge rammer kan snakke om det, der
er svært.


I gruppen vil du møde andre forældre, som står i samme situation. Gruppen fungerer
som en selvhjælpsgruppe, så I kan give hinanden støtte og hjælpes ad med at tackle
udfordringerne. Vi taler f.eks. om, hvordan du kan tale med dit barn om din psykiske
sårbarhed og hvordan du bedst støtter dit barn i hverdagens udfordringer.


Der vil også være fokus på, hvordan du skaber bedre trivsel for dig selv, så du står
stærkere – både som forælder men også som menneske generelt.


Du kan deltage, hvis du har børn under 18 år.


Alle har tavshedspligt.


Gruppen mødes hver fredag kl. 10.00-12.00 på Skolegade 7, Brørup.


Vil du gerne høre mere om tilbuddet eller tilmelde dig, så ring til:


Katja Philipsen tlf. 2323 8773
Anja Volder Møller tlf. 2496 9458