Fagplaner for de enkelte fag - Se en oversigt over fagplaner her →

Fagplaner

Fagplaner for de enkelte fag, kan findes på de underliggende sider. Hvis man er interesseret kan man altid få en papirkopi på kontoret.

Bemærk at planerne er generelle og specifikke eksempler kan variere fra år til år.

Oversigt: Fysik, Biologi, Natur/teknik, Geografi, Tysk, Medborgerskab, Engelsk, Matematik, Dansk, Værkstedsfag

Fysik

Formål for faget fysik/kemi

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt i fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, vi er en del af.

Stk.2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers undren, interesse, og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder samt indgå i et samarbejde for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.

Stk.3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage ansvar for miljøet, herunder brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt.

Slutmål for faget fysik/kemi

Efter 9./10. klassetrin: Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser.
kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser.
kende til forskellige () forestillinger om universets opbygning og udvikling.
kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning.
beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger – beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet, herunder inddrage menneskets ansvarlighed for naturen.
beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at identificere og formulere relevante spørgsmål samt opstille enkle hypoteser

planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter – vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.

Delmål for faget fysik/kemi

Efter 8. klassetrin: Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion

kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler.
beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system.
kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad.
kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt.
kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser.
beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel’.
kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til nogle forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system.
kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning.
kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning.
beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder.
give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet.
beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller.
beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse.
gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden.
kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse.
kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen.
anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdighed der sætter dem i stand til at

formulere spørgsmål og indsamle relevante data.
planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser – alene eller i et samarbejde med andre.
fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde.

Efter 9. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som krystalformer, additiv farveblanding og nordlys.
redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen.
beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion.
forklare principper i det periodiske system.
kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser.
forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder.
redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen.
kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling.
gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet.
kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige.
kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden.
kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning.
kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning.
kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem produktionssystemet.
beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet.
beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas.
kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer.
kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding.
sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer og konserveret mad samt kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet.
sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser.
kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn og vaskepulver.
kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter, analog og digital transmission.
beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater samt vurdere eksperimenters usikkerheder og teoriers holdbarhed.
vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr.
benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde samt blive i stand til at forholde sig kritisk over for de teorier og modeller, de præsenteres for.
vælge hensigtsmæssige arbejdsmetoder og evaluere deres resultater – alene eller i et samarbejde med andre.
vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.

Læseplan for faget fysik/kemi

Undervisningen i fysik/kemi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik.

Fysik/kemi beskæftiger sig med fænomener i naturen, i hverdagen, i samfundet og i teknikken, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske begreber. Endvidere behandles udviklingen af erkendelse som samspillet mellem teori, observationer, undersøgelser og eksperiment.

Undervisningen baseres på mundtlig kommunikation i samspil med elevernes egne eksperimenter og undersøgelser, hvilket omfatter en grundig og varieret behandling før og efter de praktiske og eksperimentelle aktiviteter. Elevernes formidling af viden og resultater af det praktiske og eksperimentelle arbejde skal derfor indgå i undervisningen med henblik på, at eleverne udvikler sprog og begreber.

Arbejdet i undervisningen skal omfatte forskellige opgavetyper, der giver anledning til større og mindre grad af elevmedindflydelse samt mulighed for varierede arbejdsformer.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

Fysikkens og kemiens verden
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Arbejdsmåder og tankegange.

1. forløb – 7.-8. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes hverdag og de fænomener, som er en naturlig del af denne.

Der arbejdes med begrebsdannelse, brug af et passende fagsprog, forståelse af modellers funktion, nytte og begrænsninger samt naturfagenes måde at systematisere og beskrive verden på.

Undervisningen omfatter især

fænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske processer og begreber.
fænomener, der fremkalder sanseindtryk.
vores solsystem samt Jordens, de øvrige planeters og Månens bevægelser.
eksempler på energioverførsel.
generelle stofegenskaber.
eksempler på brugen af modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af små partikler.
sammenhængen mellem det begrænsede antal grundstoffer, som verden er opbygget af, og kemiske forbindelsers mangfoldighed.
et eller flere fysiske eller kemiske kredsløb i naturen.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

I undervisningen indgår eksempler på, hvordan naturvidenskabelig erkendelse skabes og udvikles.

Undervisningen omfatter især

grundlæggende træk i historiske og nutidige verdensbilleder og menneskets placering heri.
eksempler på udvikling af forestillinger om verdens fysiske og kemiske opbygning.
eksempler på teknologiudvikling i samspil med udvikling af kemisk og fysisk erkendelse.
enkle eksempler på vekselvirkning mellem observation, undersøgelse og teori som middel til udvidelse af erkendelse i naturvidenskaberne.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

I forløbet skal kompleksiteten øges i de problemstillinger, som eleverne arbejder med. Dette gælder både inden for fagenes begrebsapparat og i samfundsmæssige sammenhænge.

Teorier inddrages i undervisningen, når de giver eleverne mulighed for en mere nuanceret forståelse og behandling af de emner og problemstillinger, der arbejdes med.

Undervisningen omfatter især

egenskaber ved nogle stoffer og materialer, der omgiver os i vort dagligliv.
enkle eksempler på, hvorledes menneskelig aktivitet kan påvirke miljøet gennem udvinding af naturressourcer.
eksempler på, hvordan ændringen af fysiske og kemiske forhold i miljøet kan have betydning for mennesker, dyr og planter.
udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse.
enkle produktionsprocesser eller dele heraf.
overskuelige eksempler på elektronisk styring i hverdagen.
eksempler på samfundets anvendelse af energi til transport, i industrien og i boligen.
energiproduktion på grundlag af fossile brændsler og vedvarende energikilder.
følgevirkninger af forskellige former for energiproduktion.

Arbejdsmåder og tankegange

Eleverne skal tilegne sig og afprøve fagets arbejdsmåder og tankegange. De skal i opgaver, der er tæt knyttet til deres hverdag, udvikle kendskab til grundlæggende arbejdsmåder og tankegange, som benyttes i naturvidenskaberne.

Eleverne arbejder med at

udvikle redskaber til gennemførelse af undersøgelser med praktisk og teoretisk indhold.
planlægge og gennemføre egne undersøgelser.
formulere og formidle den fysiske og kemiske viden, de har opnået gennem praktiske og teoretiske undersøgelser.
benytte fysiske og kemiske sammenhænge i statiske og dynamiske modeller.
indsamle og behandle data.

2. forløb – 9. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden

Med baggrund i fænomener, som er en naturlig del af elevernes hverdag, arbejdes der med sammenhænge, der er mere komplekse end i 1. fase.

Med udgangspunkt i elevernes øgede omverdensforståelse arbejdes der i undervisningen med mere komplicerede begreber, modeller, systematiske beskrivelser samt et mere konsekvent fagsprog end i det foregående forløb.

Undervisningen omfatter især

fysiske og kemiske arbejdsmetoder i forbindelse med praktiske og undersøgende aktiviteter.
anvendelse af fysiske og kemiske begreber i forbindelse med beskrivelse af praktiske og undersøgende aktiviteter.
forskellige modeller og simuleringer til at undersøge og beskrive fysiske eller kemiske hændelser og sammenhænge.
organiske og uorganiske forbindelser samt kemisk reaktion mellem forskellige stoffer.
centrale principper i det periodiske system, hvor der lægges vægt på systematikken.
ioniserende stråling og nogle enkle atomkerneprocesser.
forklaringer og dertil knyttede analyser af menneskets indgreb i naturens stofkredsløb og den deraf følgende påvirkning af miljøet.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

I undervisningen indgår eksempler på, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles i et samspil med den øvrige kultur.

Naturvidenskabelig erkendelse er en proces, der er i udvikling, og dette indebærer muligheder for ændringer i den nuværende opfattelse af naturfaglig viden.

Undervisningen omfatter især

historiske og nutidige forestillinger om universets opbygning og udvikling samt menneskets forsøg på at forklare sin egen placering i universet.
udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder.
eksempler på, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser kan give øget indsigt i fænomener og sammenhænge i naturen.
eksempler på, at udviklingen af erkendelsen i videnskabsfagene har ændret menneskehedens syn på den fysiske omverden.
eksempler på den teknologiske udvikling i samspil med naturvidenskaberne.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

I forløbet skal der arbejdes videre med elevernes begreber om energi, ressourcer, produktion og miljø, med anvendelsen af teknik i hverdagens apparater og med forskellige former for stråling.

Den teori, der inddrages i undervisningen, skal fortsat give eleverne mulighed for en mere nuanceret forståelse og behandling af de emner og problemstillinger, der arbejdes med.

Undervisningen omfatter især

samfundets energiforsyning med vægt på diskussion af centrale og decentrale muligheder med forskellige energikilder og teknologier.
energiomsætning ved transport og samfundets energiforsyning med bl.a. behandling af de uundgåelige tab i energikvalitet.
produktion af udvalgte produkter, hvor der behandles forskellige metoder til fremstilling af samme produkt.
forskellige produktionsmetoders påvirkning af det omgivende miljø.
eksempler på anvendelse af teknik i hverdagens apparater og produkter.
principper for transmission af information over store afstande.
ioniserende stråling med vægt på virkningen på levende væv.

Arbejdsmåder og tankegange

Eleverne skal tilegne sig redskaber og metoder til selv at kunne formulere og gennemføre egne projekter, der inddrager fagets praktiske og teoretiske dimensioner. I denne sammenhæng skal eleverne belyse områder fra fysikkens og kemiens samfundsmæssige og kulturelle betydning.

Eleverne skal arbejde med at

opstille hypoteser, foreslå og gennemføre egne undersøgelser og eksperimenter.
benytte statiske og dynamiske modeller, der i stadig større grad understøtter deres brug af fagets begreber.
foretage kvalificerede valg af metoder og udstyr ved indsamling og behandling af data.
formulere og videregive den fysiske og kemiske viden, de har opnået gennem arbejdet med teori og eksperimenter.

Biologi

Formål for faget biologi

Undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger skal fremme elevernes alsidige personlige udvikling.

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

Slutmål

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution.

Miljø og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur.

Biologiens anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen forklare forskellige biologiske principper i genteknologi forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at søge biologisk viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger* forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold.

Delmål/Fagets udvikling

På Rødding Friskole arbejder vi i biologi ikke med delmål for de enkelte årgange. Men arbejder med emner hvor de enkelte dele af biologien bliver behandlet fra forskellige sider.

Biologi UV plan

landbrug
plante fysiologi
foto syntese
de almindeligste kulturplanter
husdyrenes biologi
bakterier, gæring

Ferskvand som levested

Søens dyr og planter
hvordan er Jels sø og omkringliggende vandløbs biologiske tilstand

Kroppen

Menneskets biologi og ernæring
Seksualundervisning

Dyreadfærd/etologi

Herunder samligninger med mennesket adfærd

Havet/vaden

Genetik

Arvelighedslære
Bioteknologi
Menneskets udvikling
Udviklingslære
Livets opståen
Darwin, Larmarck, Mendel og andre banebrydende forskere.

Zoologi

Systematik
Danske dyr – Botanik
Forskellige biotoper og plantesamfund

Økologi

Forskellig nicher og biotoper
Samspillet mellem organismer i forskellige økosystemer
Kulstofkredsløbet
Nedbrydning og omsætning
Kvælstofkredsløbet
Forurening og andre trusler mod balancen i økosystemerne

Biologisk speciale efter eget valg

Natur/teknik

Natur/teknik er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er den del af det naturfaglige fundament, som de andre naturfag bygger videre på fra 6.klasse.

Formål

Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem fortælling, oplevelser og erfaringer med natur/teknik opnår viden om og indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.

Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til at samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde, forundring og oplevelse ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for positivt engagement og konstruktiv handling.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Den nære omverden

Elevernes førstehåndserfaringer med natur og teknik i den nære omverden er et naturligt udgangspunkt for undervisningen. Svar på egne spørgsmål “hvor kommer den fra?”, “hvorfor ser den sådan ud?”, “hvorfor gør de sådan?” og “har det noget at gøre med deres måde at leve på?” bliver mulige, når erfaringerne udbygges, ordnes og bearbejdes på en hensigtsmæssig måde. Der skal i arbejdet med naturen lægges vægt på den umiddelbare glæde ved oplevelserne derude.

Eleverne arbejder med:

Lokalområdets natur, dyrkede arealer og bebyggelse.
Planter og dyr, deres livsbetingelser, levesteder, tilpasning og indbyrdes samspil samt naturens mangfoldighed.
Tidligere tiders natursyn blandt andet skildret gennem sange og fortællinger.
Materialer, stoffer og fænomener, der bruges i det daglige eller er vigtige i omgangen med hverdagens teknik.
Enkle redskaber og apparater fra dagligdagen.
Menneskets kost og sundhed, kroppens funktioner og de fysiske og kemiske forhold som påvirker krop og sanser.
Fænomener, der knytter sig til vejr og årstider.

Den fjerne omverden

Viden om og fortrolighed med den nære omverden er en vigtig forudsætning, når man senere i undervisningen beskæftiger sig med emner så langt væk fra dagligdagen, at det ikke er muligt direkte at sanse, iagttage og undersøge. De emner og problemområder, som eleverne kender fra det nære, skal i videst muligt omfang perspektiveres og sættes ind i en regional, global og universel ramme.

Herved får eleverne også bedre mulighed for kritisk at inddrage de mange fragmentariske oplevelser fra medierne i deres oplevelse af verden.

Eleverne arbejder med:

Mennesker, dyr, planter og deres levevilkår forskellige steder på jorden.
Regionale og globale mønstre i fordeling af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter samt kendskab til vigtige regioner og stater i vores egen andre verdensdele.
Hovedtræk af jordens og livets udvikling, opbygning af solsystemet og jordens bevægelse heri

Menneskets samspil med naturen

Menneskets natursyn har ændret sig meget gennem vor historie. Eksempelvis har religion og teknologisk udvikling stor indflydelse på vores måde at forholde os til naturen på. Naturgrundlaget og samfundenes udnyttelse af dette har betydning for levevilkår for mennesker og livsbetingelser for dyr og planter.

Undervisningen kan omfatte enkle eksempler på samspillet mellem mennesker og natur først og fremmest i elevernes nære omgivelser, men også i fremmede samfund.

Det er vigtigt, at eleverne møder eksempler på de følgevirkninger, brug af teknik har på samfundet og miljøet, og at de forstår at tekniske nyskabelser ikke automatisk forbedrer menneskers livskvalitet.

Det er også vigtigt, at eleverne erfarer, at samfundenes ressourceforbrug og indgreb i naturen og dens kredsløb har konsekvenser for dyr, planter og mennesker.

I denne sammenhæng skal det understreges, at det er vigtigt at videregive en positiv tro på fremtiden og et livsbekræftende natursyn.

Derved får eleverne mulighed for at tage aktiv stilling og medansvar overfor problemer i forbindelse med den fremtidige udnyttelse af naturen og ressourcer.

Eleverne arbejder med:

Ressourceudnyttelse, teknik og produktion i eget og fremmede samfund.
Enkle redskaber og deres anvendelse i samfund på forskelligt udviklingsniveau og fra forskellige tider.
Samfundets udnyttelse af teknik i forbindelse med energi- og vandforsyning, spildevands- og affaldsbehandling, kommunikation og transport.
Naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil.
Miljøproblemer lokalt og globalt, herunder miljøets indvirken på menneskets sundhed.

Arbejdsmåder og tankegange

En vigtig side af undervisningen er at give eleverne mulighed for at få indsigt i og oplevelse af, hvorledes naturfaglig viden fremkommer som et samspil mellem menneskers iagttagelser, undersøgelser, læsning, tanker og eksperimenter. Men ligeså vigtigt er det gennem fortællingen af myter, sagn, eventyr og andre historier at videregive en forståelse for naturens værdi i videste betydning.

Eleverne skal opnå færdigheder i:

Selvstændig videnssøgning og faglig læsning samt anvende grundlæggende faglige begreber.
At planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter i klassen, i den omgivende natur og i lokalsamfundet.
At bruge udstyr, redskaber og andre hjælpemidler.
At bygge og designe enkle apparater og modeller.
At ordne og formidle erfaringer og resultater.
At anvende informationsteknologi.
At færdes i naturen på en oplevelses- og udbytterig måde og med respekt for naturen.
Vurdere problemer knyttet til miljø, sundhed og ressourceudnyttelse.

Læseplan

For hele natur/teknik området gælder det, at der er tale om et indhold på et helt elementært og overordnet plan. Det er meningen, at eleverne skal have et grundlæggende kendskab til det i læseplanen nævnte indhold.

På alle klassetrin skal undervisningen omfatte:

Arbejde i både klassen og omkring skolen, i nærmiljøet og i naturen.
Praktiske, undersøgende og eksperimentelle aktiviteter.
Indhold fra både den nære omverden, den fjerne omverden og menneskets samspil med naturen.
Etiske overvejelser i relation til menneskets samspil med natur og teknik som grundlag for vurdering og stillingtagen.
Elevernes handlemuligheder i det daglige liv og i relation til menneskets samspil med natur og teknik.

1. klasse

Natek ligger indeholdt i dansktimerne med et timetal i størrelsesordnen 1 lektion ugentligt – 4o lektioner årligt.

Der anvendes ikke taskebøger i faget på dette trin. Men læreren anbefales at lade sig inspirere af GO-forlagets årstidsbøger.

Undervisningen foregår hovedsageligt i direkte kontakt med naturen.

Iagttagelser og eksperimenter knyttes tæt til turene ud af huset.

Timerne kan med fordel læses i f.eks. 4 intense perioder med den aktuelle årstid som emne.

2. klasse

Arbejdet foregår hovedsageligt med udgangspunkt i den nære omverden. Undervisningen koncentreres om børnene selv, deres interesser og deres hverdag. Sansning, direkte iagttagelse, enkelte undersøgelser og eksperimenter vægtes højt. Indhold fra “den fjerne omverden” og “menneskets samspil med naturen” ses i tæt sammenhæng med elevernes egne oplevelser og erfaringer og omhandler let anskuelige forhold. I arbejdet med miljø/ sundhedsemner lægges vægt på optimistiske og livsbekræftende indfaldsvinkler.

Arbejdet omfatter aktiviteter, hvor kendskab til vigtige navne og nyttige grupper indgår.

Eleverne bearbejder iagttagelser, oplevelser og resultater ved hjælp af varierede udtryksformer.

Glæden ved at gå på opdagelse, lave forsøg og ved at skabe noget alene eller i fællesskab har en vigtig plads.

Brug dine sanser i naturen

Centrale punkter:

At få en oplevelse af naturens mangfoldighed og myldrende liv i skolens nære naturområde. Elevernes umiddelbare oplevelse skal tages alvorligt, men uddybes og anspores.

Mærke træer, buske og urters forskellige overfladestruktur, smag og lugt. I arbejdet lægges vægt på, at eleverne bliver præsenteret for detaljer, som gør det kendte nyt. Eks. under stenen ligger biller, orme og bænkebidere. Fjeren har en overraskende fin struktur. Ellens blade er ru som farfars ubarberede kind.

Iagttagelser af nye detaljer etablering af små levesteder dyrenes bevægemønstre, tilpasning, kamuflage og adfærd iagttages enkle former for navngivning og arbejde med bestemmelse i faglitteratur, men også leg med elevernes navngivning samtale om moralske og etiske aspekter ved naturen (liv og død).

Kræfter

Centrale punkter:

Menneskekræfter, ligevægt, kraftmåling, magnetisme og naturkræfter, tyngdekraft.

Lyd

Centrale punkter:

Lyd, som man selv fremstiller, lyde i omgivelserne, øret og om, hvordan lydbølgerne bevæger sig.

3. klasse

Arbejdet koncentreres fortsat om den nære omverden, men samtidig inddrages hyppigt konkrete forhold fra den fjerne omverden og menneskets samspil med naturen. Iagttagelser og undersøgelser bliver mere systematiske, og de praktiske forsøg udfordrer i højere grad eleverne på “hånd”, “sprog” og “tanke”. Eleverne arbejder med at sammenstille iagttagelser og data samt at foretage enkle generaliseringer.

Der arbejdes med sammenhænge, som bygger på relationer mellem kendte ting og fænomener.

I undervisningen indgår fagudtryk og navnestof. Eleverne udtrykker sig nu i højere grad skriftligt om iagttagelse og undersøgelser.

Luft

Centrale punkter:

Luft som livsnødvendighed for planter, dyr og mennesker, luft i materialer, luftens vægt, luftens kræfter og modstand, kold og varm luft.

Kortlære/ atlaskursus

Centrale punkter:

Træne abstraktion fra virkelighed til kort, signaturer, målestok, navnestof (Danmark)

Vand

Centrale punkter:

Vand i forskellige former, vandets kredsløb, vands egenskaber, vands temperatur, vandkraft og vand som livsbetingelse, ressourcer, forurening.

Spirer

Centrale punkter:

Anvendelsen af jorden, “liv” i jord hentet forskellige steder, iagttagelse af forårstegn i naturen, livsbetingelser for planter, iagttagelse af tegn på sommer, forskellige frø, kim og kimblade, plantens opbygning, stængel, blade, blomst, rod, gødning, jordens beskaffenhed (ler, sand, grus).

Ekstraemner der kan arbejdes med: Legodacta herunder bygge og designe enkle apparater og modeller, opbygning af dagligdags redskaber, tandhjulsforbindelser, overføring af kraft, broer.

4. klasse

Også på dette niveau skal undervisningen være konkret, men man kan gå lidt længere ud elevens periferi og vælge emner, der er lidt mere samfundsorienterede og fra den fjerne omverden. Eleverne arbejder med iagttagelser og data og foretager enkle generaliseringer. Der arbejdes med sammenhænge, der bygger på relationerne mellem kendte ting og fænomener. Ligesom i 3. kl. indgår fagudtryk og navnestof. Eleverne udtrykker sig skriftligt om deres arbejde, men sideløbende dermed bruges andre kreative og musiske udtryksformer. Arbejdet knyttes tættere sammen med spørgsmål, hvor eleven arbejder med vurdering, stillingtagen og muligheder for handling.

Parken et grønt område i byen

Centrale punkter:

Hvilke planter findes der? Hvilke forskelle og ligheder der der mellem en park og en skov? Hvordan bruger vi mennesker parken som værested? Hvordan kunne parken være indrettet, hvis den skulle være et perfekt sted for os? – for dyrene? Hvem bestemmer, hvordan parkerne skal se ud?

Hvilke forskelle er der på parker?

Kost – hvad vi spiser?

Centrale punkter:

Hvad spiser vi? Hvor kommer maden fra? Hvad indeholder maden? Hvorledes fremstilles vor mad?

Hvad er et økologisk landbrug?

Vor klode

Centrale punkter:

Ækvator, polerne, årstider, verdensdele, verdenshave, længde- og breddekredse, klimazoner og plantebælter berøres kort, rudenet, brug af atlas, kompasretninger, byer i Danmark, hovedstæder i Europa.

Grønland

Centrale punkter:

Naturgivne vilkår, planter, dyr, permafrost, geologi. Historie, eskimoer, nordboerne, liv i gamle dage, myter og sagn, befolkning, boliger, sprog, tupilak, ulo, kajak, tørvehytte. Vigtige ekspeditioner.

Ekstraemner der kan arbejdes med: Tordenvejr, papirfremstilling, mekanik, søen – et levested.

4.- 5. Klasse

Elektricitet

Centrale punkter:

Elementært kendskab til elektricitet, brug af strøm, egenskaber ved strøm, spænding, modstand, strømstyrke, serieforbindelse, parallelforbindelse, elpærer, ledere/ikke ledere, batterier, dynamo, transport af el, elværker, affald i forbindelse m. el-produktion. Statisk elektricitet.

5.klasse

Der lægges vægt på, at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Den nære omverden, den fjerne omverden og menneskets samspil med naturen opfattes som ligestillede afsnit. I undervisningen indgår mere komplekse forhold og abstrakte modeller, men der arbejdes fortsat i videst muligt omfang med praktiske færdigheder, og oplevelser i natur og nærmiljø prioriteres højt.

Der arbejdes på, at eleverne nu i højere grad selvstændigt planlægger og udfører eksperimenter, forsøg og undersøgelser. Datamaskinen inddrages, hvor det skønnes naturligt.

Miljøproblemer belyses især gennem arbejder med interessemodsætninger ved udnyttelsen af natur og naturressourcer. Der arbejdes med problemstillinger, der både er enkle at overskue og alligevel så tilpas almene, at de viser forskellige sider af samspillet mellem menneske og natur. Elevernes handlemuligheder står mere centralt, og etiske og samfundsmæssige overvejelser får større plads i undervisningen.

Eleverne formidler deres arbejde på en varieret og kreativ måde.

Sol, måne og stjerner

Centrale punkter:

Solen – opbygning og bane. Månen – opbygning og bane. Jorden og dens bane. Planeter og stjerner.

Stjernebilleder. Solsystemet. Kometer, meteorer, stjerneskud, satellitter. Galakser. Fiksstjerner. Raketter og rumfart. Astrologi. Stjerneforskere – astronomi.

Kroppen

Centrale punkter:

Sanserne – herunder ørets og øjets opbygning.

Det danske landskab

Centrale punkter:

Tilblivelsen af det danske landskab. Istidsskabte landskabsformer, hovedstilstandslinien, tunneldale, hedesletter, bakkeøer, moræne ledeblokke. Råstoffer – grus, sand, ler, kalk, kridt – egenskaber og udnyttelse. Menneskeskabte ændringer af landskabet.

Vejr, her og der

Centrale punkter:

Kendskab til vejrfænomener, elementært indblik i meteorologiske begreber, vejrets og klimaets betydning for mennesker, dyr og planter.

Udvikle elevernes færdighed i at iagttage og beskrive vejret samt betjene simple måleinstrumenter.

Ekstraemner der kan arbejdes med: Elektronik, naturområder og regioner forskellige steder i verden, projekter eleverne selv finder på, affald og genbrug.

Geografi

Formål

At eleverne erhverver sig viden om Danmarks og andre landes navnestof, naturgrundlag, ressourcer og kultur- og samfundsforhold.

At eleverne gennem oplevelse, indsigt og erfaring får forståelse for samspillet mellem mennesker og naturgivne forhold.

At eleverne opnår indsigt i det internationale samfunds opbygning.

At eleverne opnår færdighed i at beskrive, undersøge og vurdere lokale, regionale og globale fænomener gennem brug af geografiske hjælpemidler.

At undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Eleverne møder gennem medier og rejser en kompleks verden, som de skal forholde sig til. Derfor må undervisningen støtte og udvikle en gradvis erhvervelse af en geografisk referenceramme. I undervisningen bør indgå begreber, fremgangsmåder og synsvinkler, som er såvel naturfaglige som humanistiske.

Fortælling bør indgå i undervisningen, hvor det er naturligt og problemorienteret undervisning bør indgå i arbejdsmetoderne på begge klassetrin.

Geografisk baggrundsviden

Danmarks natur-, kultur- og samfundsforhold.

Jordens opdeling i verdensdele og stater. Konkret omverdenskendskab med navngivne holdepunkter.

De naturgivne forhold

Større naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge. Sammenhænge mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for menneskers eksistensmuligheder. Samspil mellem ressourcer, produktion og miljø i lande på forskellig økonomisk og teknologisk niveau.

Kultur og levevilkår

Det globale mønster af rige og fattige regioner samt årsager til og virkninger af de ulige vilkår. Levevis hos forskellige folk for at fremme en mellemfolkelig forståelse. Overnationale organisationers og det internationale samfunds funktioner.

Færdigheder

Anvendelse af globus og kort med forskellige oplysninger. Målinger og undersøgelser i felten. Anvendelse af såvel eksterne som interne baser via multimedier og Internet. Anvendelse af supplerende litteratur samt lære at henvende sig til relevante kilder. Anvendelse af modeller og figurer. Eleverne bør opnå færdighed i selvstændig problemformulering, videnssøgning, samarbejde og formidling. Der lægges vægt på forskellige fremstillingsformer.

Tysk

Formål

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningenskal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Sprog udvikles i et menneskeligt fællesskab og er således udtrykfor et lands eller en gruppes kultur. Undervisningen i tysk skal give eleverne mulighed for at kunne bruge tysk som kommunikationsmiddel i mellemeuropæiske og internationale sammenhænge. Sproget er et redskab, som både kan give dem del i værdifulde kundskaber og oplevelser samt muligheder for at udveksle tanker, holdninger, følelser osv.

Derved bidrager tilegnelsen af sproget til elevernes personlige udvikling.

Når eleverne møder tysk i skolen, har de fra undervisningen i dansk og engelsk viden og erfaringer om sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse. Endvidere møder de fleste elever i deres dagligdag uden for skolen fremmedsprog i et stadigt stigende omfang.

Undervisningen i tysk må bygge på disse forudsætninger.

Eleverne skal bruge tysk til mange forskellige formål. De skal derfor arbejde med:

At forstå talt tysk af forskellige typer og reagere på det på en måde, der er relevant for situationen.
At udtrykke sig hensigtsmæssigt både i samtaler og i sammenhængende mundtlige fremstillinger.
At forstå og bearbejde forskellige typer af tekster ud fra forskellige formål, herunder billed-, film-, fjernsyns- og videotekster.
At læse tekster, som kan opfylde behov for blandt andet information, spænding og oplevelser.
At udtrykke sig hensigtsmæssigt i sammenhængende skriftlige fremstillinger.

Sprog og sprogbrug

Sprogets brug bestemmes af en række forhold som hensigt, situation, afsender og modtager. Eleverne skal derfor arbejde med:

Det tyske sprogs opbygning og funktion, herunder ordforråd, udtale og grammatik.
Sprogets forskellige virkemidler, herunder den betydning det har at udtrykke sig præcist, varieret og sammenhængende.
Forskelle og ligheder både mellem tysk og dansk og mellem tysk og andre fremmedsprog.

Sprogtilegnelse

Eleverne skal udvikle deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig tysk. De skal derfor arbejde med:

Strategier, der understøtter forståelsen af sproget og fremmer sprogproduktionen.
Varierede arbejds- og samarbejdsformer.
Praktisk-musiske aktiviteter.
Grammatikker, ordbøger og andre opslagsværker.
Forskellige medier, herunder elektroniske, blandt andet til kommunikation.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal opleve, at de igennem sprog får indblik i kultur.

De skal derfor arbejde med:

Levevilkår, dagligliv, værdiforestillinger og normer i tysksprogede lande.
Forskelle og ligheder mellem den tysksprogede kultur og egen kultur.
At orientere sig om omverdenen gennem brug af tysk også som internationalt kommunikationsmiddel og derved udvikle deres forståelse af andres kulturelle forudsætninger og måder at leve på.
Tysk i tværfaglige sammenhænge, fx i tema- og projektarbejde.

Læseplan

Tysk 6.-9. klasse

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i 4 forløb. Tyskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 6. 7til 9. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.

Undervisningen skal over en periode omfatte samtlige fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Disse skal ses i en tæt, indbyrdes sammenhæng og bør integreres i de enkelte undervisningsforløb.

Der lægges op til en klar differentiering af det fokus der lægges på de forskellige niveauer.

Hvert niveau er ansvarlig for et helhedssyn i sprogundervisningen, men vægten lægges på et eller flere” hovedansvarsområder”: først primært lytteforståelse, ordforråd, vendinger og basal samtalefærdighed uden i første omgang at fokusere på strukturen i ord og sætninger ( 6. og 7. klasse).

Herefter læseforståelse og mundtlig redegørelser, og der lægges op til sproglige iagttagelse som kan før frem til at arbejde mere koncentreret med skrivefærdigheden (i slutningen af 6. 9. klasse). På indholdssiden arbejdes der frem fra de kendte sammenhænge, det elementære ordforråd, til bredere temaer, samfund og kultur.

Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk og engelsk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og dets brug, til begreber, til forståelse af deres omverden samt til brug af edb.

Eleverne opbygger igennem hele undervisningsforløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Der skiftes således mellem forskellige organisations-former (individuelt,par, gruppe, klasse) afhængig af aktiviteternes art.

De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Praktisk- musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension.

1. forløb 6. og 7. klasse

Eleverne skal arbejde med emneområder, der er konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, samtidig med at de appellerer til elevernes fantasi.

I 6. klasse skal den nødvendige viden om lydsystem og syntaks ikke være en eksplicit grammatisk viden, men bør være implicit,i kraft af at man prøver at forstå eller selv producere sætninger og budskaber på fremmedsproget.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

Lyttefærdighed, blandt andet gennem brug af video og lydbånd, affattet i et let forståeligt sprog.
Talefærdighed med særlig vægt på spørge- og svarteknikker.
Sproget i situationer, hvor sprog og handling (herunder gestik og mimik) knyttes sammen, fx i sange, dramatiseringer,interviews, kommunikations- og rollespil.
Elementær skrivefærdighed, fx i form af billedtekster, digte, enkle breve, beskrivelser og meddelelser.
At læse korte og sprogligt enkle tekster inden for skønlitteratur og sagprosa, ofte med støtte i billeder og lydbånd.

Sprog og sprogbrug

Elevernes sproglige iagttagelser er udgangspunkt for sammenligninger mellem dansk og tysk sprog og sprogbrug.

Den kommunikative situation er bestemmende for ordvalg og grammatik, og derfor er grammatikken underordnet sprogbrugen.

Eleverne arbejder med:

Sprogets brug i forskellige situationer.
Et aktivt ordforråd i konkrete situationer.
Ordklasser og deres funktion i forhold til hinanden, bl.a. med henblik på brug af ordbog.
Sætningens grundstruktur på grundlag af sprogiagttagelser og eksperimentering i form af billedtekster, enkle meddelelser over digte og enkle breve til beskrivelser og små historier
Grundlæggende bøjningsformer.

Sprogtilegnelse

Eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sigtysk. Dette sker ved, at de:

Benytter tysk mest muligt.
Udnytter mulighederne for at bruge tysk uden for skolen.
Forsøger at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til.
Arbejder med at gætte kvalificeret.
Anvender lytte- og læsestrategier afpasset efter formålet.
Inddrager deres erfaringer med edb, tv og video.
Øver sig i at anvende ordbøger og forskellige indlæringsstrategier

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne arbejder med udgangspunkt i den viden, de forestillinger og de erfaringer, de har om Tyskland og andre tysktalende lande.

Hovedvægten ligger på det nære miljø, herunder dagligliv og levevilkår.

Sammenligninger mellem tysk kultur og elevernes egen kultur indgår i undervisningen.

Der inddrages tekst- og billedmaterialer, herunder billedmedier,der afspejler mangfoldigheden i de tysktalende landes kulturer.

2. forløb 8. – 9. Klasse

Eleverne arbejder med sproget som kommunikationsmiddel og som udtryk for tysk kultur. Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

Lyttefærdighed ved hjælp af forskellige typer lyttetekster.
Mundtlig udtryksfærdighed, hvor de udtrykker egne følelser og meninger og reagerer på andres, kommenterer og argumenterer,spørger om og videregiver informationer om dagligdags forhold.
At uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, billedmedier og andre elektroniske medier.
At læse og bearbejde forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa.
Skriftlig fremstilling, hvor indhold og stil søges afpassetefter læser og formål.
Forskellige præsentationsformer, fx plancher, redegørelser,dramatiseringer samt bånd- og videooptagelser.

Sprog og sprogbrug

Eleverne arbejder med sproglig opmærksomhed, således at de bliver i stand til at forstå, hvordan brugen af tysk skifter alt efter hensigt, situation og emne.

Eleverne skal arbejde med:

Elementære forskelle på tale- og skriftsprog.
Karakteristiske træk ved forskellige teksttyper.
Teknikker til at organisere ordforråd, fx opstille ordfelter,synonymer og modsætningspar.
Faste udtryk og vendinger.
Sprogbrugsregler, elementer af sætningslæren og grundlæggende bøjningsformer, der er vigtige for de kommunikative færdigheder.

Eleverne udvider deres aktive ordforråd i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver.

Arbejdet med sprogiagttagelse og grammatik integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Sprogtilegnelse

Eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig tysk. Dette sker bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder,der er for at bruge tysk i og uden for skolen, samt ved at de bygger på deres erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog.

Eleverne skal arbejde med:

Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord.
Lytte- og læsestrategier, afpasset efter formålet.
Brugen af tysk i forbindelse med edb, tv og video.
Skriveprocessen og dens faser.
Ordbøger, grammatiske oversigter og andre mulige hjælpemidler.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne udbygger deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Sammenligninger med danske forhold indgår i dette arbejde. Emneområderne kan fx være: Aktuelle problemstillinger,natur- og miljøforhold, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, brug af medier og kulturelle erfaringer, herunder elementer af tysksproget ungdomskultur.

I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige samfunds- og kulturforhold.

Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i dagligliv, levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande.

Medborgerskab

Formål

Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne får udviklet deres arbejdsmetoder og deres lyst til at styrke forståelsen af hverdagslivet udfra en samfundsmæssig synsvinkel.Endvidere lægges der vægt på engagement og medleven i det demokratiske samfund, som de er en del af.Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlagdeltager aktivt og konstruktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsninger af fælles opgaver og erhverve viden om og forståelse for rettigheder og pligter i et moderne samfund set i et historisk perspektiv.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Samfundsfag handler om relationer mellem mennesker, både som enkeltpersoner og i fællesskaber,og deres forhold til stat, samfund og naturen, set i et historisk perspektiv.

Der arbejdes med:

Sociale relationer og grupperinger, individ og samfund. Til belysning heraf kan bruges begreber som identitet, roller, interaktion, gruppepres og normer.

Befolkningens levevilkår og livsformer inddrages. Desuden indgår massekommunikation og medier.Kultur og kulturmøder, herunder problemstillinger i tilknytning til etniske grupper, racisme og menneskerettigheder.

Grundlæggende sammenhænge mellem økonomiske interesser og natur-grundlaget. Udnyttelsen af ressourcer, forbruget af energi og forureningen af naturen diskuteres som en global miljøproblematik.Forskellige natursyn, handlemuligheder og initiativer diskuteres.Begrebet demokrati og demokratiske processer i samfundet, herunder det danske politiske system,dets opbygning, aktører og funktionsmåder. Der lægges vægt på, hvorledes partier og organisationer søger at varetage deres interesser i den politiske beslutningsproces. Ideer og værdier, der ligger til grund herfor, inddrages.

Velfærdssamfundet i lyset af forskellige politiske ideer og den førte fordelingspolitik. Det internationale samfund, internationaliseringen og Danmarks og Nordens rolle i europæisk og global sammenhæng. Der fokuseres på baggrunden for samspil og konflikter mellem stater, internationale organisationer, multinationale selskaber og etniske grupper, herunder relationer mellem den rige og den fattige del af verden.

Dansk økonomi og dens placering i det internationale samfund. Dansk erhvervs- og produktions strukturses i sammenhæng med landets naturlige ressourcer, den teknologiske udvikling og den førte politik. Undervisningen fokuserer på problemstillinger, der angår såvel elevernes hverdag som samfundsmæssigeforhold og konflikter.

Der lægges således op til en problemorienteret undervisning. Begreber fra blandt andet politik, international politik, økonomi, sociologi og antropologi og økologi anvendes funktionelt til belysning af de valgte problemstillinger.

Undervisningens indhold sammensættes alsidigt med baggrund i de centrale kundskabsområder.

Herigennem opøves eleverne i at kunne:

Analysere, fortolke og vurdere væsentlige samfundsproblemer og deres historiske forudsætninger.
Formulere faglige spørgsmål og problemstillinger.
Anvende samfundsfaglige begreber og metoder i behandlingen af de valgte problemstillinger.
Iagttage, diskutere og vurdere tolkninger og problemstillinger både skriftligt og mundtligt.
Søge, fortolke og forholde sig kritisk til forskellige kundskabskilder.

Yderligere skal eleverne gennem arbejdet opøves i at kunne:

Inddrage informationsteknologi i relevante sammenhænge.
Inddrage relevant viden fra andre fag i en samfundsfaglig sammenhæng

Kriterier for indholdsvalg

Samfundsfag lægger op til en problemorienteret undervisning, hvor enten et emne eller en problemstillinger udgangspunktet. I arbejdsprocessen opstiller lærer og elever problemstillinger. Undervisningen bliver til i et samspil mellem indholdsbestemmelserne i samfundsfags centrale kundskabsområder og elevernes engagement, undren, nysgerrighed og viden fra skole og hverdagsliv. Indholdet skal på én gang være samfundsrelevant og vedkommende for eleverne. Eleverne skal arbejde med samfundsmæssige forhold og konflikter samt de historiske forudsætninger herfor.

I undervisningen fokuseres på begreber, der udmærker sig ved, at de anvendes både i elevernes konkrete hverdagsliv og i den generelle samfundsmæssige sammenhæng. Begreber, der har denne egenskab, er bl.a.: Lighed, frihed, magt, ytringsfrihed, ansvar, pligt, rettigheder, demokrati, interesse, medbestemmelse, solidaritet og fremmedgørelse. Disse begreber bruges i dagligdagssituationer, fx i samtalen i familien, i klassen og i fritiden; men de har samtidig en mere overordnet samfundsmæssig betydning. Hermed knyttes samfundsmæssigeproblemstillinger og interesser sammen med elevernes hverdagsliv. Udgangspunktet for undervisningen skal enten være et emne eller en problemstilling. Hvis udgangspunktet er et emne, opstiller lærer og elever relevante problemstillinger. Hvis udgangspunktet er problemstillinger, diskuteres i klassen, hvilket emne, der kan dække disse ind.

Tilrettelæggelse af undervisningen

Valg af indhold inden for de syv kundskabsområder foretages i et samarbejde mellem lærer og elever og kan tage udgangspunkt i:

Aktuelle begivenheder.
Spørgsmål eller ønsker fra eleverne.
Lærerens oplæg til undervisningen.

Læreren skal sørge for, at elementer fra alle syv kundskabsområder indgår i undervisningen i løbet af 8.- 9. klasse.

Læseplan for 8. – 9. klasse

Der arbejdes med følgende syv områder:

– Sociale relationer

– Kultur og kulturmøder

Grundlæggende sammenhænge mellem politiske og økonomiske interesser og naturgrundlaget

– Demokrati og demokratiske processer

4- Velfærdssamfund

– Det internationale samfund

– Dansk økonomi

Ovenstående centrale kundskabs- og færdighedsområder foreslås behandlet på de enkelte klassetrinsom følger:

8. klasse – et modul pr. uge:

Grundlæggende sammenhænge mellem politiske og økonomiske interesser og naturgrundlaget.

Grundlæggende sammenhænge mellem politiske og økonomiske interesser og naturgrundlaget kanbelyses gennem arbejdet med emnerne: Forureningsproblemer og handlingsplaner globalt, nationalt og lokalt

Interesseorganisationer og græsrodsbevægelser Forbrugerbevidsthed Udviklingen af det danske landbrug og industri og påvirkningen af miljøet

Demokrati og demokratiske processerDemokrati og demokratiske processer kan belyses gennem arbejdet med emnerne: De politiske partiers ideologier Afholdelse af valg Demokrati som styreform contra andre styreformer Interesseorganisationer og deres politiske indflydelse Fagbevægelsen Beslutningsprocesser lokalt og nationaltUnder arbejdet med emnet demokrati er det oplagt at arbejde tæt sammen med historiefaget, der på8. årgang arbejder med dannelsen af politiske partier, fagbevægelsen og demokratiet som styreformi perioden 1864 – til nutiden.VelfærdssamfundVelfærdssamfundet kan belyses gennem arbejdet med emnerne: Idegrundlaget for det danske velfærdssamfund Velfærdssamfundets betydning for et lands borgere Velfærd contra velstand Rettigheder og pligter i et velfærdssamfundArbejdet med velfærdssamfundet forstås bedst i sammenhæng med de historiske betingelser, derfrembragte kravet om lige rettigheder for alle. En slags rød tråd for det 20. århundredes socialhisto5rie og en væsentlig politisk slagmark. Fra Kanslergadeforliget i 1933 over 70’ernes bistandslov tildagens aktuelle velfærdsdiskussion.9. klasse – et modul pr. uge:Sociale relationerSociale relationer kan belyses gennem arbejdet med emnerne: Kønsroller Roller i familien Roller blandt kammerater Generationsmøder Boligforhold f. eks. bofællesskaber Samlivsformer f. eks. kernefamilier, enlige, homoseksuelle Medier; deres forskelligartethed og deres påvirkning og indflydelse Informationsteknologi, f. eks. internettets rolleKultur og kulturmøderKultur og kulturmøder kan belyses gennem arbejdet med emnerne: Indvandrere og flygtninge, f. eks. lovgivning, integrationsproces, fordomme Ghettodannelser Minoritetsgrupper Etniske grupper Undertrykkelse

Kultur og kulturmøder kan med stor fordel læses sammen med Kristendomskundskab i 9. klasse,der blandt andet arbejder med religionerne, og med hvad der sker, når de mødes.Det internationale samfundDet internationale samfund kan belyses med emnerne: Danmark og Nordens rolle i international sammenhæng. F. eks. i forbindelse med EU, NATO og det nordiske samarbejde Konflikter og deres løsninger stater imellem – herunder FNs rolle Relationer mellem den rige og den fattige del af verden

Emnerne går godt i spænd med ” Den kolde krig” “EU’s historie” og “kolonialisme/ 3. Verden”, derer historieområder i 9. klasse.NB! Det forventes, at ovennævnte organisationers historiske og geografiske aspekter allerede ergennemgået i geografi i 7. klasse.Dansk økonomiDansk økonomi kan belyses gennem arbejdet med emnerne: Nogle få – men vigtige nationaløkonomiske begreber f. eks. bruttonationalprodukt, udlandsgæld,betalingsbalance Dansk erhvervs- og produktionsstruktur herunder udviklingen af dansk landbrug og industri Den teknologiske udvikling6 Indkomst og forbrugNB! Det forventes, at der er blevet arbejdet med den grundlæggende erhvervs- og produktionsstrukturog de naturlige ressourcer i geografi i 7.-8.kl. og natur/teknik i 6.kl.10. klasse – et modul pr. uge:I 10. klasse ses samfundsfag som et led i elevernes udskoling. Undervisningen bevæger sig fra etoverordnet og abstrakt plan til et mere nært og praktisk niveau, – eller fra makro – til mikroniveau.MedborgerskabI 10. klasse skal eleverne blive bevidste om, hvad det medfører at være borger i det danske samfund. Hvilke muligheder har jeg for politisk og medborgerlig indflydelse Kendskab til fagforeninger, A- kasser, ATP, AM-bidrag, skatteforhold, SU og mindsteløn Rettigheder og forpligtelser Hvordan fungerer kommunen – for den enkelte borger. Besøg udefra. Hvordan opnår jeg indflydelse i ungdomsklubben, på min arbejdsplads eller på min skoleVerden omkring osDette område er i høj grad betinget af en fælles oplevelse af Verden omkring os.Fagets omdrejningspunkter skal være: Hvilken forbindelse er der mellem mig og min verden Aktuelle nyheder og debatområder i radio, tv og internet i relation til egen livsverden Hvordan bør / kan jeg som medmenneske reagere eller bidrage i forhold til denne verdens naturkatastrofer,krige, sult og uretfærdighederNB! Det forudsættes, at økonomiske begreber, samfunds- og erhvervsstrukturer og institutioner erbearbejdet i samfundsfagsundervisningen i 8. og 9. klasse.

Engelsk

Formål

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrk elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3 Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Kommunikative færdigheder
Sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse
Kultur- og samfundsforhold

I engelsk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin, således at eleverne kan kommunikere hensigtsmæssigt på et internationalt plan, forsat udvikle deres sprog og få en forståelse for og indsigt i andre kulturer.

Matematik

Formål

Forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Eleverne skal erfare, at matematik er et redskab til problemløsning og et kreativt fag.

Eleverne skal opleve og erkende matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

Elevernes fantasi og nysgerrighed skal vækkes og matematikken skal kunne bruges som et redskab til problemløsning og bruges som et kreativt fag.

Slutmål efter 9. klasse

Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende tal i forskellige sammenhænge.
arbejde med forskellige skrivemåder for tal.
udvikle og benytte regneregler.
bestemme størrelser ved måling og beregning.
læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem.
vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning.

Arbejde med geometri

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

benytte geometriske metode og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen.
arbejde med forskellige formler.
udarbejde arbejdstegninger.
beregne omkreds, arealer og rumfang af forskellige former.
undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer.

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

målestoksforhold i forbindelse med kortlæsning og arbejdstegninger.
opstille et budget (-husholdnings).
gennemskue priser, rabatordninger, låneordninger m.m.
omregne forskellige valutaer.
benytte sandsynlighedsregning og kombinatorik i forbindelse med spil.

Matematik for sjov

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne er i stand til at

lege og undres over matematikken.
beregne forbruget af fliser på forskellige former terrasser.
udfylde forskellige former for SUDOKU.

Kommunikation og problemløsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog – i form af tal, tegning og andre fagudtryk
aflæse og forstå grafer i forskellige medier
fremstille grafer for at kunne anskueliggøre problemstillinger

Delmål efter 3. klasse:

Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende de naturlige tal.
kende titalssystemet ud fra enere, tiere og hundrede.
kende til addition og subtraktion (tier-overgang).
forstå “matematisk” – sprog.
gennem “købmandshandel” indføres i vægt og penge samt nemme brøker.
mestre tabeller.

Arbejde med geometri

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå enkle geometriske figurer og kunne tegne dem.
arbejde med enkel måling af afstand, flade og rum.

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

benytte det tillærte i forbindelse med begivenheder i dagligdagen / i praktisk sammenhæng og i forbindelse med spil

Kommunikation og problemløsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer fra dagligdagen

Delmål efter 6. klasse

Arbejde med tal og algebra

– Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

opnå en sikker rutine i de fire regningsarter og decimaltal med baggrund i forståelsen af positionssystemet samt brøkbegrebet udfra tiendedele, hundredele osv.
forstå de fire regningsarter indenfor brøker.
anvende lommeregner og computer.
forstå at omsætte “læsestykker” til “regnestykker”.
forstå tallinjen.
kende sammenhængen mellem procent og brøker.
kende til koordinatsystemet.

Arbejde med geometri

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

måle og beregne omkreds, areal og rumfang i dagligdags situationer.
tegne og beregne enkelte geometriske figurer.
tegne enkle geometriske figurer v.h.a. computer.

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vælge og benytte det indlærte til løsning af dagligdags problemstillinger.

Kommunikation og problemløsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive løsningsmetoder og anvende det lærte i forbindelse med “hverdagslivet”.

Delmål efter 9. klasse

Se slutmål

Udviklingen i matematikundervisningen

Udviklingen i undervisningen fremgår af udviklingen i de beskrevne delmål, som leder frem mod det beskrevne slutmål.

Elevernes alsidige personlige udvikling

Denne udvikling styrkes bevidst i faget, gennem tilegnelsen af matematik som naturvidenskabeligt sprog, der bevidst kan bruges i dagligdagen, for på mere nuanceret vis kan beskrive og anskueliggøre problemstillinger og løsninger.

Arbejdsmetoder, personlige udfordringer og samarbejdsformer, organiseres i overensstemmelse med skolens værdi- og idégrundlag.

Dansk

Formål

Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt og opleve sproglige udtryk.

Eleverne skal selv udtrykke sig, men også møde og forholde sig til andres mundtlige og skriftlige udtryk.

Danskfaget er et dannelsesfag, et kulturfag og et færdighedsfag, der bygger på etisk, æstetisk og historisk forståelse.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

De centrale kundskabs- og færdighedsområder i faget dansk indgår som en meget væsentlig del af elevernes personlige, sociale, åndelige og kulturelle liv.

Færdighederne og kundskaberne i faget omfatter både målelige og ikke-målelige, objektive og subjektive elementer.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse elementer gennem hele skoleforløbet bør udvikles og sammenholdes i såvel den faglige som den tværfaglige undervisning.

Dansk sprog og litteratur er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder i at forstå og anvende sproget.

Danskundervisningens grundlæggende færdigheder er at lytte, tale, læse og skrive.

At lytte og tale:

Der arbejdes med elevernes færdigheder i at anvende talesprogets udtryksmidler og lytte aktivt med respekt både ved fortælling, i samtale og ved længere mundtlig fremstilling.

Eleverne skal opøve fortrolighed med at stå frem og tale i forsamlinger.

At læse:

Elevernes færdighed i at læse sikkert og hurtigt med forståelse, indlevelse og indsigt i forskellige teksters og teksttypers egenart og virkemidler udvikles.

Der arbejdes med skønlitterær og faglig læsning og med forskellige læsemåder, afhængigt af formålet med læsningen.

At skrive:

Eleverne udvikler deres færdighed til at udtrykke sig skriftligt med sans for skriftsprogets og forskellige teksttypers særlige former og muligheder.

Der arbejdes med stavning, tegnsætning og sproglære.

Der arbejdes endvidere med elevernes færdighed i håndskrivning og brug af elektronisk tekstbehandling. Desuden arbejdes der med layout.

Sproget:

Danskundervisningens centrale faglige kerne er viden om sproget som bærer af oplevelser og oplysning, viden, fantasi, følelser og fakta.

Undervisningen skal give indsigt i hvordan sproget både er bindeled mellem individ og fællesskab, poesi og historie, drøm og virkelighed.

Elevernes færdighed i at bruge sproget bevidst og varieret både mundtligt og skriftligt udvikles, og der arbejdes med at øge elevernes ordforråd og begrebsverden.

Eleverne udvikler deres færdighed i at give sprogligt udtryk for fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen.

Arbejdet med sproget omfatter kundskaber om sprog og sprogbrug, herunder bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed og om sprogets virkemidler, funktioner og opbygning.

Litteratur:

Gennem arbejdet med ældre og nyere litteratur skal eleverne tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling. Arbejdet med dansk og udenlandsk litteratur omfatter såvel umiddelbar oplevelse som færdigheder i fortolkning, vurdering og perspektivering på baggrund af analytisk fordybelse.

Der arbejdes med litterære genrer, fortælleteknik og virkemidler og med tekstens etiske og æstetiske dimension.

Andre udtryksformer:

Undervisningen omfatter kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama.

Der arbejdes med mediernes sprog og æstetik.

Eleverne udvikler færdigheder i at iagttage og anvende forskellige praktisk/musiske udtryksformer.

Projektarbejde:

Gennem projektarbejde arbejdes med at kunne samle/benytte alle danskfagets færdigheder fra problemformulering til produkt og fremlæggelse.

Norsk og svensk:

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at udvikle færdighed i at lytte til norsk og svensk med nogen forståelse.